Hop til hovedindhold

Skole

Karup skole er en velfungerende skole op til 9. klasse – med sloganet: Et godt sted at være, et godt sted at lære. Der er SFO fra 0. – 3. klasse og og eftermiddagstilbud i Juniorklubben for eleverne i 4. – 7. klasse.

Børneinstitutioner

KarupKølvrå har to børneinstitutioner, begge med både vuggestue og børnehave, Børnehuset Kølvrå og Børnehuset Solstrålen i Karup. Hertil kommer den kommunale og private dagpleje i KarupKølvrå.

Et godt studieliv

For de unge mellem 13 og 18 år er der ungdomsklub med masser af muligheder for at hænge ud blandt jævnaldrende. Og med både gymnasier, HF, erhvervsskoler og masser af videregående uddannelser tæt på, i både Viborg og Herning, er der al mulig grund til at blive boende hjemme. Det er jo også nemmere og billigere, når man skal nyde studielivet.